Ledige stillinger

Som en del af vores team er du ikke blot med til at skabe, fremstille og sælge løsninger til køkkenet, badet og garderoben. Du hjælper samtidig helt almindelige mennesker som dig og mig med at realisere deres drømmekøkken (eller -badeværelse eller -garderobe).
Du hjælper dem til løsninger, der overgår forventningerne, til overraskende lave priser. Du indgår i et dagligt samarbejde med andre dygtige og erfarne kolleger om at løse udfordrende opgaver, uanset om du arbejder i en af vores mere end 175 franchisebutikker, på hovedkontoret i Danmark eller et af vores europæiske salgskontorer.
Vi er en dynamisk virksomhed, og vi er ikke bange for forandring eller for hurtigt at tilpasse os til skiftende tider og teknologier. Og så skal det også helst være sjovt.


Et godt sted at arbejde
Vi yder en målrettet indsats for at være en god arbejdsplads, og vi gennemfører en årlig medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Vi måler medarbejdernes syn på ledelsen, deres daglige opgaver, det daglige arbejdsmiljø og ikke mindst, om de vil anbefale os som et godt sted at arbejde til familie og venner. Vores mål er 95 %, og vi ligger lige nu på 90 %. Det er vi ret stolte af, men vi vil gerne gøre det endnu bedre.
Vi samarbejder med organisationen Great Place to Work om at gennemføre den årlige medarbejderundersøgelse, og vi er stolte af at være blevet udpeget som et Great Place to Work® i 2022.
