Kompositbordplader
Hvad er komposit?
Komposit er et yderst robust materiale, der består af 95% kvarts, og så har den samme hårdhed som granit. Og fordi en kompositbordplade ikke er af ren natursten, får du flere muligheder for at gøre dit køkken endnu mere personligt.
Fordele ved en komposit bordplade
Fordi komposit bliver sammensat af kvarts og harpiks under meget højt tryk, har komposit-materialet nogle særlige fordele:
- Ridsefast overflade
- Nem at rengøre og vedligeholde
- Modstandsdygtig over for pletter
Rengøringsvejledning
Rengøring af en kompositbordplade er ganske simpel, og du kan finde rengøringsprodukter særligt til kompositbordplader. Ved svære pletter kan du bruge en skurecreme netop til komposit. Vær dog opmærksom på, at du ikke må bruge rengøringsmidler, som har en pH-værdi over 12 – det er f.eks. klorin, ovnrens og fedtfjerner.
En kompositbordplade er et robust materiale, men den kan ikke holde til høj varme og svingende temperaturskift imellem koldt og varmt. Derfor bør du finde bordskånerne frem, når du tager lasagnen ud af ovnen.