En lille garderobe behøver ikke at være noget stort projekt! Uanset om du kun har en lille entré eller det, som ejendomsmægleren ville kalde ”et charmerende og hyggeligt soveværelse”, har vi tips til en smart løsning, der udnytter den begrænsede plads optimalt – uden at sprænge budgettet.
Mere plads med intelligent opbevaring
Alle rum fortjener opmærksomhed og harmoni – også de små og skæve værelser. Når hjemmet eller bare enkelte rum hører under kategorien ”småt, men godt”, kan intelligente opbevaringssystemer give dig overraskende meget plads til alt fra sko og tøj til nips og dagligdagens rod.
En varm velkomst i dit hjem
En lille entré fyldt med overtøj, sko og støvler skaber nemt et rodet indtryk.
Uanset rummets størrelse er det dog muligt at indrette det, så man nemt kan komme ind og ud ad døren. Få styr på fodtøjet i den smalle entré med smarte skohylder, og skjul overtøjet bag skydelåger, som udnytter rumhøjden fuldt ud og ikke optager plads i rummet, når de åbnes.
Fuldend indretningen med en hattehylde og enkle smukke bøjler, som skaber luft og lys i rummet.
Plads til dine drømme i soveværelset
Indbyggede skabe er det oplagte valg til det lille soveværelse, men du kan også vælge en praktisk hjørnegarderobe enten med hængslede låger eller skydelåger. Sengen indbyder også til opbevaring ud over det sædvanlige. Med smarte skuffer med hjul kan du gemme håndklæder, sengelinned, nips og julepynt væk under sengen og skabe plads til store drømme i selv et lille soveværelse.
Den lille løsning, som gør en stor forskel
Vælg skuffer frem for hylder
Praktiske, rummelige skuffer udnytter pladsen i dybden og giver dig et bedre overblik end hylder med stakkevis af tøj og nips. Skuffer er sjældent den billigste løsning, men hvis du har brug for optimal opbevaringsplads, får du fuld værdi for pengene med skuffer, som udnytter pladsen i garderoben optimalt. Læg det snavsede tøj i smarte, udtrækkelige vasketøjsposer, og anbring skufferne nederst i skabet, hvor du har nem adgang til dem.
Udnyt hele rumhøjden fra gulv til loft
Slip for irriterende rod oven på skabet eller garderoben. Gem rodet bag høje skydelåger fra gulv til loft. Sæt eventuelt et par ekstra hylder op over garderoben, og vupti! Det perfekte sted til soveposer, gæstedyner og andre ting, som du kun sjældent har brug for. Og så giver de dig tilmed et rent, harmonisk udtryk!
Find ekstra plads
En smal entré eller skråvægge er ofte forbundet med spildplads. Hvis du har lave lofter, kan du skabe en illusion om det modsatte ved at hænge hylder under loftet. Det skaber plads til dekorative opbevaringskasser og bøger – eller dine farverige stiletter! Få mere gulvplads med få, men rummelige møbler, og indret din garderobe med væghængte hylder. De løfter dine ting op fra gulvet og giver en dejlig følelse af luft i rummet.
Har du svært ved at huske, hvilke ting du har i din garderobe? Hvis pladsen er trang, kan sommertoppe, shorts og kjoler nemt blive væk bag alle striktrøjerne og uldsokkerne. Sortér din garderobe efter årstiden: Læg vintertøjet bagest i skabet eller i kasser om sommeren, og find det frem igen, når frosten begynder at sætte ind. Det er som at få en ny garderobe to gange om året!
Det er vigtigt, at opmålingen er præcis!
Hvis det er første gang, du skal foretage en opmåling, skal du følge disse retningslinjer, når du skal måle op til din nye garderobeløsning med skydelåger:
- Højden – måles i henholdsvis venstre side, midten og højre side. Det er det laveste mål, der bestemmer højden.
- Bredden – måles ved gulvet og loftet for at tage højde for eventuelle skæve vægge. Det laveste mål bestemmer bredden.
- Dybden – vores løsninger har en standarddybde på 68 cm. Det sikrer, at du har plads til skabe, skinner og skydelåger.
Lad os hjælpe dig i mål med din garderobeløsning. Vi har masser af erfaring med alt fra kompakte garderober til eksklusive walk-in-closets.
Bestil et møde.
Vi ved nyt køkken, bad eller garderobe er et stort projekt. Og vi vil gerne sikre os, at vi har god tid til at sætte os ind i dit projekt og svare på alle dine spørgsmål. Derfor opfordrer vi dig til at bestille et møde med os, så vi kan høre om dine planer uden afbrydelser. Møder er gratis og uforpligtende og en rigtig god idé, uanset hvor langt du er nået med dit projekt.
Garderobe og skydelåger
DesignsEn smuk og enkel åben garderobe, som er designet med fokus på rene linjer og nem adgang til alle dine ting.
Smarte sorte skydelåger til dig, som ønsker en elegant og minimalistisk garderobeløsning.
Milk garderober er perfekte, hvis du ønsker klassiske og enkle hvide skabe med låger.